Unika Gourmet opstod på en vinterdag under coronakrisen og er resultatet af en årelang drøm om at dele unikke smagsoplevelser med andre. Ideen opstod af Thomas Gajhede Haugaard på grundlag af en af hans mange rejser ud i verden og i denne forbindelse de mange møder med den globale gastronomi og alle de store og små oplevelser i forbindelse hermed. Oplevelser der bør – og nu kan – deles med andre, der på samme måde nyder spændende og anderledes smagsmæssige oplevelser.
Bæredygtige økologiske krydderier fra mikroproducenter i Cambodja og Madagaskar.
En afstikker ud i det ukendte på en rejse til Cambodja, blev starten på et yderst behageligt bekendtskab med fantastiske La Plantation; en krydderifarm med en helt særlig mission og vision. Ud over at være en fantastisk producent af intense og aromatiske krydderier – med den helt unikke og karismatiske Kampot peber som det absolutte flagskib – så har man en for regionen, landet og folket helt unik bæredygtig profil. Her er den sociale og økologiske bæredygtighed i højsædet – selvfølgelig sammen med den altid høje kvalitet.
Kampot peber – Intens & Aromatisk
Kampot peberen er som sagt en helt unik pebersort, der kun dyrkes i Cambodja og dette alene i Kampot og Kep provinserne i det sydvestlige Cambodja, hvor den produceres under helt optimale klimatiske forhold. Kampot peberen har en intens pebersmag med stor styrke, der suppleres af en fin og afbalanceret delikat aroma.
Unika Gourmet fører selvfølgelig La Plantations klassiske sorte, hvide og røde Kampot pebere, samt deres helt unikke produkt; de saltede friske grønne peberkorn, der fermenteres straks efter høst, hvilket giver et helt særligt og unikt produkt med sit helt eget udtryk.
Salt og Peber – i smuk forening
Saltet peber – det lyder måske sært, men reelt er det intet mindre end genialt! Krydrede, sprøde saltede hele eller knuste peberkorn samt indonesiske long peppers – stadig lidt bløde, der tilsættes dine retter efter tilberedning. De kan anvendes som snack såvel som krydderi. Ved mødet med ilt, vil peberkornene på sigt tørre ud samtidigt med, at de optager saltet i sig. Stærkt vanedannende og yderst velsmagende! Når der først er lukket op for disse friske saltede snacks, så er det en kunst at kunne holde igen!
Kampot regionen er helt fantastisk område til at dyrke krydderier, hvorfor man selvfølgelig dyrker en lang række af spændende urter og krydderier. Vi har valgt at føre en række af La Plantations forskellige krydderier, der alle har den fællesnævner, at de i dén grad klæder såvel det asiatiske som det nordiske madunivers. Den milde chili i styrke med paprika, den friske Citrus Mix, der klæder skaldyr og fisk så godt. Den kraftige (men ikke stærke) Spicy Mix, der går perfekt til din bøf, Kampot Seasalt, der med sit milde udtryk går så fint i spænd med stort set alt. Og meget, meget mere 👍.